Sol er oppe,
skovens toppe,
glimre alt som Gimles tag;
bud os bringer
hanevinger,
hanegal om klaren dag.
Vågner, vågner, danske helte!
springer op og spænder bælte,
dag og dåd er kæmperim.

Højt det gjalder,-
luren kalder
kæmper op af morgenblund.
Stolper knage,
lurer brage,
blusse over grønne lund.
Vågner! ej tit gammens tale,
vin og smil i kongesale!
Hildurs leg er nu for hånd.

Vågner, skuer
borgens buer
i den røde buegang!
luren gjalder,
Lejre falder
under Skuldes jubelsang;
Hjarvard ild i skoven tænder,
bladet falmer, bøgen brænder.
Vågne må selv Dan og Skjold.

Op nu fage
for Rolf Krage
kækt af løfte skjold og sværd!
Vel for luer
ej han gruer,
men for syn af niddingsfærd.
Ring med glans og sværd med ægge
mild han gav med hænder begge,
hvem tør nu slå ring om ham!

I sin bolig,
tryg og rolig,
slumred sødt den drot så bold,
svenske luer
en han kuer
med sit brede daneskjold;
men ak! dog han står på gløder,
tryllesværd og trindt han møder,
hvem tør skyde skjold for ham!

Den, som kaldte;
det tør Hjalte,
det tør Sjællands bondeknøs;
det tør Bjarke
om i marke
Fenrisulv end selv var løs.
Lyst han har til med god Løve
Odin selv at nå og kløve;
Bodvar Bjarke slår til bunds.

Rolf kan blegne.
Bjarke segne,
Hjalte svømme i sit blod,
Lejres buer
kan i luer
synke ned for Hjarvards fod;
marken ej han kan beholde;
før de emmer vorde kolde,
dræber ham den sidste gnist.

Sol er oppe
skovens toppe
glimre alt om Gimles tag.
Bud os bringer
hane vinger
hanegal om klaren dag.
Vågner! Vågner danske helte!
Springer op og spænder bælte!
Morgenstund har guld i mund.

(Grundtvig 1817)

Created by: Lejre-MultiMedia ©2006