Kong Roar byggede sig i Lejre en hal, der var så stor og så prægtigt udsmykket, at ingen havde hørt om dens mage. Gavlene løb ud i store brande eller fløje, som knejsede højt op mod himlen lysende af guld. Hallen fik navnet Hjort. En niddingsdåd lå som en hemmelig brist i Skjoldungeætten. En forbandelse, der gav kongens hal hen til tumleplads for ildesindede trolde, som man stod magtesløse overfor.

En nat blev Hjort hjemsøgt af trolden Grendel. Næste morgen var hallen sølet i blod, og kongen savnede mange af sine bedste kæmper. Grendel kom ude fra moserne nat efter nat.

I Gøternes land voksede Bjovulf op og hørte om den nød Lejrekongen var kommet i. Han samlede ungersvende om sig og sejlede til Danmark for at tilbyde sin hjælp – og han tog kampen op mod Grendel. Da det blev sortest om natten, steg Grendel op af den sump, hvor han holdt til, og gik til Hjort, men i første livtag knugede Bjovulf Grendels hånd så hårdt, at jættens arm blev slidt ud af skulderen. Alligevel slap Grendel bort med flere af Roars mænd og fra en med blod oversprøjtet hal. Kongen bragte Bjovulf kostbare gaver, men snart var Grendels mor på færde. Da gik Bjovulf til mosen og opsøgte hende på søens bund.

Her dræbte han hende med hendes eget sværd, og det afhuggede hovede tumlede rundt i hulen, og troldens døde krop krummede sig opad i spring, da hovedet skiltes fra skuldrene, edderne sprøjtede ud i strømme og åd sværdklingen op til sværdfæstet, og det var at se på, som når isen smelter for solen. Vendt tilbage til jordens overflade med masser af hulens mange kostbarheder blev Bjovulf hyldet og begavet, men rejste hjem efter at have hævet forbandelsen over kongen og hallen Hjort.

(Frit efter Wih. Grønbech: Nordiske Myter og Sagn.)